Kernestrukturen af et træbearbejdningsbor består hovedsageligt af borespidsen, skærkanten, spiralrillerne og skaftet. Disse dele arbejder sammen for at opnå positionering, skæring og fjernelse af spåner.
Borspids: Træbearbejdningsbor har typisk en midterspids (styrespids), en af de mest åbenlyse forskelle mellem dem og almindelige metalbor. Midterspidsen trænger først ind i træoverfladen ved starten af boringen, hvilket opnår præcis positionering, forhindrer glidning eller afvigelse og forbedrer borenøjagtigheden.
Skærekant: Styrespidsen har normalt en hovedskær og en skærkant på begge sider. Kantskæret skærer først træfibrene, efterfulgt af hovedskæret, der fjerner den midterste del af materialet. Denne struktur reducerer trærivning og giver en glattere, renere hulkant, hvilket gør den særdeles velegnet til møbler og fint træbearbejdning.
Spiralfløjter: Fordi træ producerer en stor mængde træspåner under skæring, er borekroner normalt designet med dybe og brede spiralriller for hurtigt at fjerne disse spåner, hvilket reducerer friktion og varme. Dårlig spånfjernelse kan let føre til øget boremodstand eller endda svedning af træet.
Spiralfløjter: Skaftet bruges til at forbinde til borepatronen på en elektrisk bore- eller borepresse og kommer almindeligvis i form af runde skafter og sekskantede skafter. Sekskantede skafter forbedrer fastspændingsstabiliteten og reducerer glidning under høj-rotation. Overordnet set lægger kernestrukturen af træbearbejdningsbor vægt på "præcis positionering, glat skæring og effektiv spånfjernelse" for at tilpasse sig træbearbejdningens karakteristika.
